torsdag, juni 29, 2006

Så kom dagen hvor jeg skulle skrive min første klage

Og det skulle komme til at gå ud over TDC!!

Tænk sig, at man i god tro følger de givne anvisninger og alligevel bliver taget ved næsen. Ydermere får man kun utak og dårlige undskyldninger og det hjælper jo ikke ligefrem på humøret. I det mindste har jeg lært lektien. Smid aldrig breve, fakturarer og navne på personer man har snakket med ud!! Det hjælper når man skal diskuttere med en ubehøvlet kundeservice medarbejder...

TDC... don't mess with me!!

:-)

tirsdag, juni 27, 2006

Skærbæk Byfest

Var Johnny Konge eller var han konge.
Johnny Madsen og Knud Møller var da i Hopla.

Det var da en ganske udmærket dag. Vejret var med os og øllene var kolde. Folk var glade og sugemærkerne fløj rundt!
Hvem er det der har venner på 14 ½ spørger man sig så bare!!!

Så står den på fodbold næste weekend.
Undertegnede var ude at løbe i morges kl. lort. Meningen er så, at jeg skal afsted hver morgen i denne uge, så jeg i det mindste bare undgår kramper i benene og lungevæv i munden :-)

Vi ser hvad der sker!

Iaften skal vi grille - Anders og Julie kommer over. M laver VERDENS BEDSTE dessert. Ikke så ringe endda :-)

mandag, juni 19, 2006

Den dag vi fandt en RIGTIG strand i København..

Ja, det er ikke engang løgn... der findes simplethen en rigtig strand med masser af sand i København. Den er godt nok kunstig, men hey... hvad gør det, når nu man slipper for at køre til Nordsjælland eller længere væk for at mærke sand mellem tæerne!??!

Søndag den 18 juni 2006, kan nu hermed betegnes som en mærkedag. Og jeg tør næsten godt love, at vi prøver den dejlige strand mindst en gang mere i år, hvis ellers vejret tillader det... :-)

Ps. Jeg fik dog ingen is, hvilket jeg gerne lige vil påpege overfor min bedre halvdel... Det må blive en ommer!!