onsdag, januar 02, 2008

jul og nytår

Kære Alle


Godt nytår!!


Efterhånden er det jo ved at være et stykke tid siden, der er blevet opdateret noget herinde, så nu må det være tid - det er jo et nyt år og det hele.


Der er jo trods alt sket lidt siden sidst. Den første "store" ting var julehygge den 14. dec. Vi fik samlet 14 mennesker, så der var trangt men hyggeligt rundt om bordet i køkkenet. Menuen stod på gløgg og æbleskiver og andre julegodter - hjemmelavet vel og mærke!! Vi regner med at gentage successen til næste år, og håber på at lige så mange vil dukke op til denne hyggestund.


Derudover, havde vi jo hver i sær en julefrokost som skulle klares og Jesper fik også klaret et par jagter både i november og december.


Så blev det jo jul og en lang juleferie stod for skud - herligt!! Julegaverne havde vi heldigvis klaret i god tid med direkte import fra Italien, så i ugen op til jul skulle gaven indpakningen bare klares.


Om lørdagen kørte vi så mod det vestlige Danmark, hvor vi gjorde holdt hos Signe, Nikolaj og Asta til hygge og god mad om aftenen. Om søndagen fortsatte Jesper videre vest på og jeg fik klaret den sidste juleshopping sammen med min moder. Juleaften foregik for os begge to i familiens skød. Vi havde heller ikke i år mod på at fejre den sammen, måske til næste år.


Både 1. og 2. juledag stod i julefrokosternes tegn og 3. juledag vendte vi igen næsen mod København for at nyde vores fridage og lige få byttet et par julegaver.


Vi var også lige en smut forbi Tivoli den 30. dec - i sidste øjeblik eftersom de lukkede samme dag.


Som det kan ses på billedet, var det lige så smukt som altid.
Desværre er det nu igen blevet hverdag, og arbejdet kalder.
ha det godt!
KH.
Malene
Ps. Jesper og jeg har lavet et nytårsforsæt om at vi ville prøve et motionscenter........ Det vender vi tilbage til senere.. :-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kom lige til at se på nytårsfortsættet om motionscentret - var det ikke noget vi skulle høre nærmere om? ;)

Hilsner fra Århus

Malene sagde ...

Joooh, men der står jo at det vender vi tilbage til..:-)