Vores lille "barn"

Bøllemis, Missen, kattemis, møgkat, Jubas.. Ja, kært barn har mange navne. Men jeg synes efterhånden det er på tide at få præsenteret vores lille (som overhovedet ikke er særlig lille mere) kat, Caipi.

Nogen synes nok Caipi er et mystisk navn, men det kommer faktisk af drinksen Caipirinha, som tilfældigvis er vores total yndlingsdrinkS!! Derfor synes vi at Caipi var et genialt navn til vores nye medlem af familien. :-)

Vi hentede ham i Sønderjylland den 4. december 2006. Han var virkelig bare et lille skravl og selvfølgelig skræmt fra vid og sans, da vi slæbte ham med ud på en tre timers lang køretur. Vi var jo lige flyttet ind på Bispebjerg Bakke og som I kan se på første billede, var det hårdt at være en lille mis i flytterod.

Han faldt dog meget hurtigt til og følte sig hurtigt hjemme. Han fandt selv sit toilet og efter en lille uges tid, kunne vi sagtens lade ham være alene hjemme. Han var/er selvfølgelig fræk som alle katte er, og efter nogle uger investerede vi i en orange vandpistol, som han hurtigt fik respekt for.. :-)

Han ville meget gerne lege og yndlingslegetøjet var og er stadig nogle små grå og hvide mus. Det allerbedste er selvfølgelig når vi vil lege med.

Efterhånden som han blev større, fik han mere mod på at være udenfor. Vi havde ham ude nogle gange i snor, men til sidst blev vi enige om at han godt kunne være ude selv. Så første gang han for alvor var ude selv, der blev han så også væk i 2½ dag... ja, vi var en anelse nervøse!!!

Men han kom selvfølgelig hjem igen, og nu vil han efterhånden hellere være ude end inde. Men han nyder dog stadig at komme hjem og blive nusset. Og hvis han ikke får opmærksomhed nok, skal han nok give besked om det med nogle meget bestemte miauv. Men det er nu alligvel dejligt at putte på mors arm på terrassen i solen. :-)

Nu er vores lille kat jo så efterhånden blevet 1½ år, og mageligheden indfinder sig da også en gang imellem. Han er stadig en meget aktiv kat, men når han er inde, vil han helst bare ligge og slappe af. Der gik ikke længe før han fandt ud af at vores seng var et dejligt sted at ligge. Vi gjorde os ellers store anstrengelser i starten for at holde ham ude af soveværelset, men da vi har en skydedør indtil værelset, gik der ikke længe før han selv kunne åbne den. Så det blev mission impossible at holde ham ude. Heldigvis er katte jo renlige dyr og Jesper er flink til at strigle ham, så kattehårene bliver holdt nede på et minimum, så det går an.

Og helt lille er han heller ikke mere, som det kan ses på billedet nedenfor. Men vi er super glade for ham, og fortryder ikke et sekund at vi fik ham, til trods for at han konsekvent miauver og vil ud en halv time før jeg skal op..

Den tronene tigermis...

Kærlig Hilsen

Malene