Theodor kom til verden den 11.11.11 kl. 01.51... Ja, den opmærksomme læser har jo nok opdaget at der er temmelig mange 1-taller i vores søns fødselstidspunkt, men vi forsikre alle om, at den rent faktisk er god nok - vi har beviser! :-)
Lige fra starten har han været en præmiebaby. Han sov 4-5 timer, vågnede, spiste og sov igen. Indimellem skiftede vi også lige en ble. Men vi har virkelig været heldige i den forstand at han er rolig og glad og kun bliver utilfreds når han er sulten eller meget træt. Men vil dog ikke male det hele rosenrødt. Det har været og er stadig hårdt at skulle op om natten... jeg skal åbenbart bruge lidt tid til at vænne mig til den side af moderskabet, men nu går det heldigvis tjep tjep og han sover sødt videre efter en hurtig amning. Og det selvfølgelig efter at han tager 5-7 timer i streg når han bliver lagt for at sove om aftenen....... :-)
De 14 dage Jesper havde barsel strøg forbi.. Jeg tror aldrig at jeg har oplevet 14 dage, som gik så hurtigt. Jesper var en knag... handlede ind, lavede mad, vaskede tøj, lagde mig i seng når jeg ikke kunne hænge sammen af træthed, men så startede han på arbejde igen..... og så var det slut med hjælpen... ;-) Ej pjat.. han laver da stadig mad engang imellem og skifter også lortebleer uden at kny, hvor meget mere kan man så forvente... ;-)
Og tiden går jo med raske fjed og på lørdag fylder Theodor 3 mdr, det er jo ikke til at fatte! Han er blevet så dygtig til at holde sit hoved og vi øver at ligge på maven og rulle rundt hverdag både på puslebordet og på gulvet. Samtidig går vi til Fysioterapi hvor han bliver hjulpet til at kigge mod højre. Han har en favoritside (den venstre) og det kan man også godt se på hans hovedform efterhånden, han er noget skæv i kraniet. Vi håber det retter sig når han kan begynde at sidde mere og ikke mindst ligge noget mere på maven.
Jeg skal prøve at opdatere vores lille blog her lidt oftere, så I kan følge med i det sidste måneder af vores liv hernede i det tyske.
Mange kærlige hilsner
M.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar