tirsdag, oktober 23, 2007

Halloween i Tivoli

Ja, der er en græskar-bonde som er blevet rig på den uges halloween i Tivoli, men flot det var det!

Lørdag aften i efterårsferien fik vi snøvlet os sammen til at besøge Tivoli. Vi var dog ikke de eneste der havde fået den ide, men det er jo efterhånden hverdagskost i Tivoli at man vader rundt i andre folk, så det må man jo bare tage med.

Jeg vil sige at det mangler lidt inden det er på højde med julemarkedet, men udsmykkerne havde gjort hvad de kunne, så der var fyldt med græskar, hekse og edderkopper i området omkring plænen. Som i kan se på billedet, havde de også fået plads til en vindmølle i rigtig størrelse samt en labyrint af halm ved siden af (den kan man dog ikke se på billedet).

Men man må sige at vores gamle Allehelgensaften har fået en renæssance her i DK under alias "halloween", med kærlig hjælp fra USA. Kommercielt? - ja måske, men (u)hyggeligt, det er det!

KH
M.

Ingen kommentarer: