Theodor valgte præcis på sin 5 mdrs dag at vende sig fra ryggen til maven uden hjælpe og det gjorde han så raskt væk resten af dagen. Og han gad jo egentligt ikke ligge på maven, men det fandt han jo først ud af når han lå der, så jeg gik i fast rutefart hen til hans legetæppe for at vende ham om igen..:-)
Siden da går det meget bedre og han er da også så småt begyndt at kunne vende sig tilbage fra mave til ryg, når han ikke gider ligge der mere. Når han sover er han begyndt at vende sig på siden og forleden måtte Jesper ind og vende ham fra maven, fordi han lå og øffede lidt og var lidt utilfreds med at ligge sådan. Så han bliver langsomt med sikkert mere og mere mobil og man skal da heller ikke vende hovedet ret lang tid den anden vej før at så ligger han helt anderledes end for 10 sek. siden, så verden skal udforskes nu.
Han har også fundet sine fødder og det er efterhånden noget af udfordring at skifte ham, fordi han ligger og ruller rundt og hiver fat i sine fødder og bare generelt spræller helt vildt. Det er super dejligt og sjovt, men når man gerne lige vil ha skiftet en ble lidt hurtigt, så skal tålmodigheden findes frem.
:-)
Vi er lige startet på at han får grød til morgenmad nu.. dog kun meget lidt, faktisk har vi skruet temmelig meget ned for mængden af grød, fordi han begyndte ikke at ville drikke mælk i løbet af dagen og det skal han jo stadigvæk. Det resulterede jo ligsom i at han søgte mælken om natte og det levnede ikke meget nattesøvn til mig. Nu håber vi at lidt mindre grød kan ændre lidt på det igen. Men ellers går der jo ikke længe til han skal begynde at have fingermad og han vil også meget gerne holde sin egen ske, selvom det er begrænset hvor meget mad han så får, men det er skægt at se.. :-)
Det går stadig godt til babysvømning, sidste gang var han dog sulten, så det var ikke en succes, men da han havde fået lidt at spise, gik det igen. Vi når desværre ikke at få alle gangene med, da vi jo om ikke så længe rykker nord på, men så må vi jo bare forsætte deroppe.
Om ikke så længe hedder det jo store pakkedag, det er så noget jeg ikke ser specielt meget frem til, men det skal jo overståes..
Det var alt for nu..
Malene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar