onsdag, marts 28, 2012

Tiden løber..

..og meget er sket siden sidst! :-)
Vi har igen haft et dejligt besøg af min fru moder.. Det var skønt at have lidt selskab i hverdagen og vi fik rigtigt nydt det gode vejr og shoppet. Derudover var min mor hoffotograf til babysvømning, hvor vi for øvrigt skulle dykke med baby for første gang.. uha! Gik nu fint og han slugte kun lidt vand.. :-)
Vi har også været til vaccination nummer 3. Han klarede stikkene super, græd kun lidt, men tog så revanche om natten hvor han fik 39 i feber og var helt ude af den og de uerfarne forældre ikke anede hvad de skulle stille op. Men vi klarede os da igennem natten, han faldt heldigvis i søvn efter at ha fået lidt febernedsættende, men var noget mærket dagen efter selvom han næsten var feberfri. Så har vi også prøvet det. Vi er jo slet ikke vant til et barn som skriger, det gør han jo ellers aldrig. Men det er jo trods alt en god erfaring at have med i bagagen, det er jo nok ikke sidste gang at han får feber. Men heldigvis er der længe til han skal vaccineres igen.
Det går godt med at spise grød, det nye hit er pt. hirsegrød med banan og tror ikke der går så længe inden vi skal igang med noget grøntsagsmos også, men har nu ikke så travlt. Han trives fint på min mælk, tager på og vokser - 68 cm og 7,4 kg, så han er en stor dreng efterhånden. Rent udviklingmæssigt er han blevet rigtig god til at gribe ud efter ting og vil også gerne ligger længere tid på maven, hvor han også tager fat i ting nu. Derudover, kan han rulle om på siden fra ryggen også videre om på maven, hvis han lige får hjælp af en enkelt finger fra mor eller far. Han kan godt li' at mærke på alt muligt og vil gerne røre os i ansigtet og skabe kontakt på den måde, så det er bare dejligt. Han er en meget glad dreng og sover stadig af et godt hjerte i løbet af dagen. Jeg ammer ham stadig et par gange om natten, så det er lidt hårdt og mangler efterhånden seriøst en hel nattesøvn.. :-) Men som folk jo rigtignok siger, så er det jo kort tid og inden længe sover han jo nok hele natten.
Så er datoen for Jespers sidste arbejdsdag blevet offentliggjort - den 11. maj, så man må sige at vores tyske eventyr efterhånden for alvor snart er slut. Det bliver mærkeligt at skulle forlade det hele hernede og de søde mennesker vi efterhånden har lært at kende hernede. Vi nyder den sidste tid hernede, håber på dejligt vejr og jeg prøver at lade være med at stresse alt for meget over alt det der skal pakkes.

Ingen kommentarer: